Jeg læste netop en kort artikel på www.sproget.dk om forskellige generationers favoritbandeord.
Det er selvfølgelig ikke rigtigt nogen overraskelse, at unge i dag som eksempel meget gerne bruger engelske bandeord i stedet for danske, som f.eks. fuck og shit.
I artiklen var en lille oversigt over top 3 bandeord for henholdsvis unge, midaldrende og ældre. Og på alle tre generationers top 3 liste var bandeordet “sgu”.
Og det synes jeg sgu’ er meget godt!
“Sgu” er kort, klart og ligger godt i munden – så det er måske egentlig ikke så mærkeligt at uanset generationsforskelle, præferencer for engelske ord og religiøse udtryk, så er “sgu” sgu da nok blevet en klassiker.