Bandeord har været kendt alle dage og bliver brugt på forskellig vis.
Mange bruger bandeord, måske blot i ny og næ, andre langt oftere, og vi er nogen, der interesserer os for bandeord og ikke synes, at de skal være så udskældte som de er.
Bandeord skal ikke være forbudte. Bandeord er forbasket herlige og sjove. At kunne opfinde skøre bandeord er en fin sproglig evne at have. At kunne bruge sine bandeord med omtanke – på rette tid og sted – dét skal man da for pokker lære.